Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?

Det har Ankestyrelsen gjort rede for i en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5 2019.

Valget af bestemmelse kan have betydning i nogle situationer, mens det i andre situationer ikke har en konkret betydning for borgeren, da det afgørende er, at borgeren får dækket sit hjælpebehov.

Servicelovens bestemmelser om personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte overlapper til en vis grad hinanden. Det kan derfor til tider være vanskeligt at fastslå, om borgeren skal bevilges praktisk hjælp eller socialpædagogisk støtte.

Hvilken bestemmelse anvendes i den konkrete situation?

Kommunen skal først og fremmest undersøge, hvad formålet med hjælpen er, og hvilken type opgaver borgeren har behov for hjælp til.  Begge bestemmelser omfatter personer med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.

Det betyder, at selvom borgeren har en psykisk funktionsnedsættelse, så kan borgeren være berettiget til hjælp efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp. Det er altså ikke afgørende for valg af bestemmelser, om borgeren kan deltage i opgaverne.

Hvis borgeren har brug for hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje, og hjælperen skal være til stede under udførelsen, så skal hjælpen som udgangspunkt bevilges efter bestemmelsen om praktisk hjælp og personlig pleje.

Hvis borgeren har behov for hjælp til opgaver, som ikke er praktisk hjælp eller personlig pleje, skal kommunen overveje, om hjælpen skal bevilges efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte. Hjælpen bevilges efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, hvis støttebehovet hovedsageligt består i hjælp til at strukturere eller skemalægge udførelsen af almindelige dagligdags opgaver. Det kan for eksempel være rengøring i hjemmet, som borgeren kan udføre selvstændigt uden at have behov for en hjælper i nærheden. Hjælperen behøver derfor som udgangspunkt ikke at være til stede under borgerens udførelse af opgaverne.

Den bestemmelse, kommunen bevilger hjælpen efter, har betydning for, om borgeren har ret til at gøre brug af andre hjælpeordninger i serviceloven.

Det er i følgende situationer:

• Muligheden for at pege på anden leverandør af hjælpen (servicelovens § 91)
• Brug af selvudpeget hjælper (servicelovens § 94)
• Brug af bytteretten (servicelovens § 94 a)
• Kontant tilskudsordning (servicelovens § 95).

Retten til valg af leverandør, selvudpeget hjælper og bytteretten gælder kun ved hjælp, der bevilges efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp. Hvis borgeren alene er bevilget hjælp efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, vil borgeren derfor ikke have ret til selv at udpege en hjælper eller vælge en leverandør, der skal udføre hjælpen.

Bestemmelserne om socialpædagogisk støtte og personlig og praktisk hjælp regulerer ikke, hvem der skal udføre hjælpen.

Der er ikke fra lovgivers side beskrevet, at en person, der skal udføre socialpædagogisk støtte, for eksempel skal have en særlig uddannelse. Det er op til kommunen at vurdere, hvem der skal udføre hjælpen.

Kommunen skal være opmærksom på, at hjælpen er tilrettelagt på en måde, hvor borgeren rent faktisk modtager den nødvendige hjælp og støtte. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om der er behov for særlig fagkundskab hos den person, der skal levere hjælpen til borgeren.

Ankestyrelsens prøvelse

Ankestyrelsen kan som udgangspunkt ikke tage stilling til, hvordan borgerens hjælp skal tilrettelægges, hvis det er klart, at borgeren er kompenseret med den udmålte hjælp. Det har Ankestyrelsen fastslået i principafgørelse 76-17, læs afgørelsen her. 

Hvis kommunens valg af bestemmelse har betydning for borgerens retstilling i forhold til at gøre brug af for eksempel en ordning om selvudpeget hjælper, vil det være en del af Ankestyrelsens retlige prøvelse at tage stilling til, om kommunen har fulgt den praksis, som nu er udmeldt i principafgørelse 10-19. Læs afgørelsen her.

Læs hele "Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?"