Ydelser

På denne side finder du en oversigt over de ydelser Olivia Danmark tilbyder. Vi målretter altid vores tilbud efter den enkelte borgers situation, så kontakt os endelig, hvis du ikke finder den ønskede ydelse nedenfor.

Ledsagelse - §§ 45 og 97

Mennesker, der lever med et handicap, kan have brug for en ledsager til at hjælpe dem med at færdes uden for hjemmet. 

I Olivia Danmark har vi gode erfaringer med at varetage ledsageordninger, der bevilges efter servicelovens § 45 og 97. § 45 omfatter børn og unge i alderen 12-18 år, mens § 97 omhandler voksne i alderen 18-67 år. En ledsagerordning er på 15 timer pr. måned. 

Vi sørger blandt andet for rekruttering og ansættelse af medarbejdere, ligesom vi tilbyder at koordinere de bevilligede ledsagetimer og hjælpe med planlægningen, så ledsagelse indgår som en naturlig del af borgerens hverdag. 

For at skabe vellykkede ledsageordninger, er det vigtigt, at borgeren og dennes familie føler sig tryg ved sin ledsager. Derfor gør vi meget ud af rekrutteringsforløbet. Borgerens fast tilknyttede teamleder eller teamkoordinator er med under hele udvælgelsesprocessen, hvor vi forsøger at finde den bedst egnede ledersager, der er stabil og har en god kemi med borgeren.

Praktisk hjælp og pleje - § 83

Olivia Danmark har mange års erfaringer i at klare alle opgaver inden for praktisk hjælp og pleje til borgere, der lever med et handicap, og som har krav på praktisk hjælp og pleje i henhold til servicelovens § 83.

Nøgleordene for Olivia Danmark er at bidrage med at levere livskvalitet og give borgeren og de pårørende tryghed, større frihed og mere fleksibilitet i hverdagen.

Behovene for den hjælp, vi yder, er meget individuelle. Ofte vil den afhænge af, om borgeren befinder sig i en akut situation, har et medfødt handicap eller har fået en diagnose, der nedsætter muligheden for at klare sig selv 100 % i hverdagen.

Når Olivia Danmark indgår en aftale med en kommune, bliver en af vores dygtige og engagerede teamledere tilknyttet ordningen. Teamlederen har herefter ansvaret for kommunikationen med kommunen, sygeplejen, borgeren og dennes pårørende.

Opstart af nye ordninger
Når en ordning skal starte op, tager teamlederen kontakt til borgeren. Formålet er, at teamlederen og borgeren lærer hinanden at kende og sammen finder ud af hvilken type af hjælp, som borgeren har brug for samt antal timer, og hvordan de skal ligge. Teamlederen vil også spørge ind til borgerens behov og forventninger til de medarbejdere, der skal ansætte på teamet.

Når teamlederen har afdækket borgerens behov, går processen med at rekruttere medarbejdere og sammensætte et team i gang. Olivia Danmark har ofte held med at finde erfarne og kompetente medarbejdere gennem vores database, hvilket kan sikre en hurtig opstart på en ordning.

På det praktiske niveau er teamlederen ansvarlig for, at ansættelsesforhold og aflønning af medarbejderne sker i overensstemmelse med gældende regler. I tilfælde af sygdom eller ferie har Olivia Danmark en dækningsgaranti, der sikrer, at vi altid kan dække en vagt eller sende en kompetent vikar ud til borgeren. 

Aflastning/afløsning - § 84

Mennesker, der lever med et handicap, kan have stor glæde og gavn af at blive aflastet i hverdagen for at få familielivet og dagligdagen til at hænge bedre sammen.

I Olivia Danmark har vi rigtig gode erfaringer med at varetage aflastnings- og støtteordninger. Vi ved, hvor vigtigt det er, at man som borger føler sig værdsat, hørt og tryg i sin hverdag. Derfor sørger vi altid for at rekruttere og ansætte engagerede og kompetente medarbejdere, der brænder for at gøre en positiv forskel. Og som har en god kemi med borgeren.
 
Alle ansættelsesforløb i Olivia Danmarks aflastnings- og støtteordninger foregår naturligvis i tæt dialog og samarbejde med familien. På den måde kan vi bedre sikre os, at både forældre, børn og Olivia Danmarks medarbejdere føler sig trygge ved hinanden og er indforstået med hvilke opgaver, der skal udføres.

Når Olivia Danmark løser aflastnings- og støtteopgaver, er vi hele tiden i løbende kontakt og dialog med både borgeren, de pårørende og Olivia Danmarks medarbejdere. På den måde skaber vi de bedste forudsætninger for, at støtte- og aflastningsordningen bliver en succes og til glæde for alle involverede parter.

Olivia Danmark tilbyder også at hjælpe til med at koordinere de bevilgede aflastningstimer. Fordelen ved at lade os koordinere timerne er, at vi giver familierne større frihed og fleksibilitet i hverdagen. Som arbejdsgiver vil vi også gerne kunne beskytte vores medarbejdere og sørge, at deres arbejdsvilkår og arbejdstider bliver overholdt.

Hvis vores medarbejdere bliver syge eller holder ferie, tilbyder Olivia Danmark også at træde til med vikardækning.

Respiratorisk overvågning

Olivia Danmark har mange års erfaringer i at varetage ordninger for børn og voksne, der lever med en respirator. I respiratoriske ordninger arbejder de tilknyttede medarbejdere efter delegation fra et respirationscenter (RCØ, RCV eller RCS).

Det er et naturligt krav hos Olivia Danmark, at vores medarbejdere besidder alle de faglige kvalifikationer, kompetencer og menneskelige evner, der gør, at barnet eller den voksne med respirator altid kan føle sig tryg.

Olivia Danmark sørger altid for den nødvendige oplæring og certificering af medarbejderen i forhold til at leve op til respirationscentrenes kvalitetskrav.

Samarbejde på tværs
Olivia Danmark har gode erfaringer med at koordinere de mange samarbejdsrelationer, man som borger med respirator er tilknyttet. Ofte fungerer vi som midtpunkt og tovholder for kommunikationen mellem respirationscenter, kommune og region, borger/pårørende og de medarbejdere, der arbejder ude hos borgeren.

Indenfor respiratoriske ordninger varetager Olivia Danmark følgende opgaver:

  • Al kontakt og koordinering med respirationscentret i forhold til oplæring og kompetenceudvikling af medarbejderne
  • Daglig indrapportering til respirationscentret og opfølgning på de respiratoriske afvigelser jf. respiratorcenterets krav
  • Opfølgning på lægeordination og behandlingsplan
  • Ansvar for planlægning af al respiratorisk oplæring ud fra respirationscentrets krav og kompetencer
  • Statusmøder med kommunen og/eller regionen
Special- og socialpædagogisk støtte

Olivia Danmark varetager mange forskellige typer af pædagogiske støtteordninger. Hvilken type pædagogisk støtte, der skal iværksættes, sker altid ud fra en konkret vurdering af den pågældende borgers psykiske og/eller fysiske udfordringer og behov.  

Når Olivia Danmark får ansvaret for en pædagogisk støtteordning, arbejder vi ud fra handleplaner og målsætninger. Vi guider også i forhold til forældreroller og ved aflastning til komplekse ordninger, hvor der kan være tale om misbrug, mental retardering og psykiatriske lidelser.

I støttepædagogiske ordninger – især de mere komplekse - er det vigtigt, at det udførende pædagogiske personale er kompetente og har mulighed for at modtage faglig sparring. Derfor bliver Olivia Danmarks pædagogiske ordninger altid håndteret af erfarne og dygtige teamledere, der selv har en pædagogisk baggrund.

Som en del af Olivia Danmarks pædagogiske støtteordninger modtager kommunens sagsbehandler en statusrapport hver 3. måned eller efter behov. Statusrapporterne sikrer, at sagsbehandlerne har føling med og indblik i, hvordan ordningen kører.

Olivia Danmark tilbyder også at holde løbende opfølgnings- og samarbejdsmøder med kommunens sagsbehandlere, hvis der er behov for det.

Hjælp til hjerneskaderamte borgere

Olivia Danmark har mange års erfaringer med at hjælpe hjerneskaderamte borgere. De opgaver, vi løser, er meget forskellige. Det skyldes, at mennesker og hjerneskader aldrig er ens.

En del af de ordninger, vi varetager for hjerneskaderamte borgere, har fokus på omsorg og pleje og/eller at hjælpe med kognitiv genoptræning. Andre vigtige opgaver kan være at give borgeren redskaber til bedre at kunne fungere i hverdagen.

Borgeren og de pårørende i centrum
Når et menneske bliver ramt af en hjerneskade, er der brug for en helhedsorienteret indsats, der hjælper og støtter den hjerneskaderamte. Ofte vil der være behov for at inddrage de pårørende.  

For at samarbejdet omkring den hjerneskadesramte borger kan blive en succes for alle involverede parter, bruger Olivia Danmark sin store viden, ekspertise og erfaringer indenfor området. Vi har også fokus på at fornemme og forstå den ofte svære situation, som den hjerneskaderamte og de pårørende står i.

Den gode rehabilitering
Hos Olivia Danmark arbejder vi med principperne bag rehabiliteringsteorien. Inden for rehabiliteringspsykologien beskrives den gode rehabilitering som en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Og hvor man tager udgangspunkt i hele borgerens livssituation og i deres fysiske, psykiske og sociale evner og formåen.

Målet med rehabilitering er at give mennesker med nedsat funktionsevne et selvstændigt og meningsfuldt liv. Fokus er blandt andet på at hjælpe og støtte den hjerneskaderamte borger i at kunne udføre hverdagsaktiviteter og deltage i samfundslivet på trods af funktionsevnenedsættelsen.

Når vi arbejder med psykologisk rehabilitering hos hjerneskaderamte borgere, lægger vi i Olivia Danmark stor vægt på, at vores medarbejderne er godt rustede til opgaven og kan se mere end det fysiske handicap, som hjerneskaden har forårsaget. Kompetent teamledelse, rekruttering af dygtige medarbejdere og løbende supervision er derfor grundlaget i Olivia Danmarks arbejde med at skabe velfungerende ordninger.

Målrettet supervision
Hos Olivia Danmark bruger vi supervision som et nyttigt redskab til at hæve det faglige niveau og skabe velfungerende ordninger. Vi benytter både interne og eksterne supervisorer.

Vi bruger blandt andet supervision til at udvikle vores medarbejderes mentale kapacitet og styrke, så de er bedre klædt på til at håndtere de udfordringer, der nogle gange opstår i hjemmet omkring den hjerneskaderamte og i relationen til de pårørende.

Opstart af hjerneskadeordninger  
Ved opstart af en hjerneskadeordning hos Olivia Danmark er der en række centrale spørgsmål, som vi gennemgår og løbende følger op på. Vi undersøger blandt andet:

  • Hvordan er borgerens tilstand, herunder deres psykiske og fysiske formåen?
  • Har borgeren erkendt sin situation?
  • Kognitive skader og forventninger til fremtiden: Kan borgeren selv se, at han/hun har behov for hjælp?
  • Behandlingsplan: Har kommunen i fællesskab med borgeren/pårørende og behandlere udarbejdet en behandlingsplan?
  • Eventuel ægtefælle og børn: Er ægtefællen i krise? Har ægtefællen erkendt situationen? Kan ægtefællen se, at der er behov for hjælp? Hvordan bliver børnenes hverdag håndteret i forhold til den nye situation?
  • Borgeren og ægtefællens personlighed: Hvem er de? Hvad gør dem glade, hvad gør dem kede af det? Har de fælles interesser sammen eller hver for sig, som skal opretholdes eller dyrkes mere?
  • Kulturen i hjemmet: Hvad er vigtigt? Hvordan taler man til og med hinanden? Hvordan er privatsfæren defineret?
  • Hjemmet: Fysiske rammer, hjælpemidler, er der rum og plads i hjemmet til personale?
    Genoptræningsmål og løbende tydeliggørelse og opfølgning ud fra behandlingsplanen: Hvilke øvelser skal der laves? Hvilke fagkompetencer er knyttet til borgeren? Er der huller, vi skal udfylde?
Rekruttering af aflastningsfamilier

Det kan være en stor udfordring for landets kommuner at finde gode og kvalificerede aflastningsfamilier til børn og unge med særlige behov.  Derudover er opgaven med at finde egnede familier ofte meget tids- og ressourcekrævende - især for sagsbehandlere, der ikke nødvendigvis har den store erfaring med at rekruttere.

Olivia Danmark har siden 2004 arbejdet med at rekruttere medarbejdere til borgere, der lever med fysiske og psykiske handicaps. Med udgangspunkt i vores mangeårige erfaringer indenfor rekruttering, kan kommunerne derfor trygt overlade det til Olivia Danmark at rekruttere aflastningsfamilier.

Fokus på kvalitet og det gode match
Nøgleordene indenfor vores rekrutteringsarbejde er kvalitet og effektivitet. Det betyder, at vi altid har fokus på at finde det bedst mulige match i forhold til kompetencer og en god kemi mellem de implicerede parter. På den måde skaber vi de bedste forudsætninger for, at samarbejdet bliver en succes.

Når Olivia Danmark får til opgave at finde en aflastningsfamilie, der bevilges efter § 84, har vi brug for at få et grundigt indblik i barnets og familiens historik. Dette kan ske gennem samtaler med den nærmeste familie og/eller barnets netværk (lærere, tidligere aflastningsfamilier eller lignende). Herefter er vi i stand til at målrette rekrutteringen, så den matcher og passer til barnets og familiens behov.

Efter screening og samtale med de potentielle nye aflastningsfamilier, indhenter vi børne- og straffeattester. Først herefter bliver familierne præsenteret for kommunen og/eller familien.

Når aflastningsfamilien er valgt, anbefaler vi, at barnets familie og aflastningsfamilien besøger hinanden i hver deres respektive hjem. Målet med at mødes er at lære hinanden bedre at kende og skabe tryghed for og omkring barnet.

Olivia Danmarks opgave er løst, når aflastningsfamilien er valgt.

Gennem hele rekrutteringsforløbet har Olivia Danmarks teamleder en tæt dialog med kommunen. Dialogen og samarbejdet er vigtig, hvis der opstår spørgsmål undervejs i processen og i forhold til at kunne give kommunen en løbende status på forløbet.

Observation og vurdering

Olivia Danmark tilbyder kommunens sagsbehandlere at bistå i sager, hvor der er behov for observation og/eller en konkret vurdering hos en familie eller en borger. Det kan for eksempel dreje sig om bekymringssager vedrørende et barn i en familie, hvor der ikke i forvejen er hjælp. Eller hvis der er mistanke om et ændret behov hos en familie, der allerede modtager hjælp. 

Olivia Danmark kan eksempelvis træde til, hvis I som kommune ikke selv har tid eller ressourcer til at udføre en påkrævet observation/vurdering hos en familie eller borger. Vi tilbyder også at gå ind i sager, hvor der er behov for en upartisk konsulent eller fagekspert. Olivia Danmark vil altid indgå som en uvildig part, når vi får til opgave at foretage en observation på en familie eller en borger.

Fokus på kvalitet og slutværdi i observations- og vurderingssager
Når Olivia Danmark indgår et samarbejde med en kommune om observation/vurdering af en familie eller en borger, kan vi foretage en objektiv observation, som udmunder i en neutral rapport. Vi tilbyder også at lave en rapport med konklusioner og vurderinger, som kommunen kan arbejde videre med.

For Olivia Danmark er kvaliteten og slutværdien helt afgørende, når vi påtager os observations- og vurderingsopgaver for landets kommuner. Derfor er det vigtigt, at vi på forhånd ved, hvad opgaven skal bruges til, hvad og hvordan der skal afdækkes/observeres, og hvorvidt og hvordan I skal bruge vores faglige vurdering af den konkrete sag etc.

For at kunne imødekomme de krav og forventninger, som I stiller til Olivia Danmark i udførelsen af observations/vurderingssager, anbefaler vi, at Olivia Danmarks fagkonsulenter gør brug af kommunens eget observationsskema. På den måde skaber vi de bedst mulige forudsætninger for at sikre kvaliteten og slutværdien af opgaven.

BPA - §§ 95 og 96

Hos Olivia Danmark har vi et stort kendskab til kommunernes forskellige krav og ønsker. Det betyder, at vi kan håndtere den enkelte kommunes behov for gennemsigtighed, krav til løn og pensionshåndtering samt bevillingsoverblik og kan med kort varsel starte en ny BPA-ordning op.

Du kan læse mere om BPA her.

Beskæftigelsesindsatser, vredes- og angsthåndtering

Vores søster-virksomhed Team Olivia – Kompetence & Udvikling (TOKU) tilbyder løsninger inden for bl.a. beskæftigelsesindsatser, vrede- og angsthåndtering til landets jobcentre og børne- og familieafdelinger.

TOKU laver individuelt sammensatte forløb og gruppeforløb, ligesom de afholder forløb såvel internt i Herlev som i den enkelte kommune eller hjemme hos den enkelte efter aftale.

TOKU er kendt for at arbejde i strukturerede forløb med at understøtte den enkeltes udviklingspotentiale. De arbejder autentisk og vedholdende med at øge den enkeltes muligheder i egen tilværelse, hvad enten det handler om uddannelse, job, personlige barriere eller andre af livets facetter.

Du kan læse mere om TOKU's ydelser her.