Sygdom for BPA-medarbejdere

Bliver du syg, får du udbetalt sygedagpenge i henhold til den til enhver tid gældende sygedagpengelov. 

Sygelønnen beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den samlede timeløn, som du ville have været berettiget til under sygdomsfraværet.

Når du har mindst 8 ugers anciennitet og i perioden har arbejdet mindst 74 timer, modtager du fuld løn når du er syg. Fuld løn udgør grund- og erfaringsløn samt fast påregnelige tillæg ud fra normal vagtplan.

Hvis du er syg i mere end 30 dage, får Olivia Danmark refusion fra din kommune. Det er vigtigt, at du reagerer, hvis din kommune beder om yderligere oplysninger.

Hvis refusionen fra kommunen bortfalder på baggrund af forsømmelse af de pligter, du jf. sygedagpengeloven har overfor kommune og arbejdsgiver, stopper Olivia Danmark udbetalingen af din sygeløn.

Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet (8 ugers ansættelse og 74 timers arbejde i perioden)

Såfremt du bliver syg inden du har mindst 8 ugers anciennitet i virksomheden og har arbejdet 74 timer i perioden, skal du kontakte din kommune i forhold til at søge sygedagpenge.