Sagsbehandler på §§ 95 og 96

Alle borgere med en BPA-ordning har mulighed for at overdrage sit administrative arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed som Olivia Danmark. Vi er godkendt som BPA-leverandør af Socialtilsyn Hovedstaden.

Det betyder, at mens borgeren som arbejdsleder håndterer hverdagen med sine hjælpere, så sørger vi for at de administrative og juridiske ting er i orden, herunder ansættelseskontrakter, lønudbetaling, sygedagpenge, pension, forsikringer mm.

Administrative løsninger
Hos Olivia Danmark har vi et stort kendskab til kommunernes forskellige krav og ønsker. Det betyder, at vi kan håndtere den enkelte kommunes behov for gennemsigtighed, krav til løn og pensionshåndtering samt bevillingsoverblik og kan med kort varsel starte en ny BPA-ordning op.

Samarbejde
Hos Olivia Danmark er borgeren altid i centrum, samt tilknyttet en fast rådgiver. Vi yder personlig råd og vejledning til borgerne, såfremt at det bliver nødvendigt.

Derudover tilbyder vi

  • Assistance til job-annoncering
  • Viden om lovgivningen inden for BPA-området
  • Inspiration til redskaber til MUS-samtaler, personalemøder, personalehåndbog mm.
  • Arbejdslederkursus

Integreret IT-løsning
Vi tilbyder et specielt udviklet IT-system, der gør det nemt og overskueligt at lave vagtplaner, indberette vagtplaner, oprette hjælpere og udregne hjælpernes løn på baggrund af vagtplanen med vores løn-simulering. Vi hjælper også med at skabe overblik over de bevilgede timer baseret på de indberettede vagtplaner.