Autisme og ADHD - skolevægring i grundskolen (Aalborg)

10 sep 2019
Kl. 13-16 Hotel Kompas, Østerbro 27, 9000 Aalborg

 

Olivia Danmark inviterer til gratis fagligt seminar, denne gang om skolevægring i forbindelse med autisme og ADHD.

Autisme og ADHD har betydning for barnets måde at tænke på og stiller derfor store krav til den enkeltes evner og kompetencer for at kunne tilpasse sig det almindelige samfund. Denne tilpasning kan være en vanskelig opgave for barnet, i forhold til at finde metoder til håndtering, samt med baggrund i den stress, det giver at afprøve og tilpasse disse metoder. 

Oplægget tilbyder en overordnet forståelse af årsagerne til den skolevægring, der især er blevet en stor udfordring for børn og unge med autisme og ADHD efter inklusionsreformen. 

Der vil desuden fortælles om, hvilken betydning skolevægring kan have for eleven, forældrene og skolen. Endeligt vil der komme nogle bud på, hvad der skal til af indsatser for, at eleven kommer tilbage og bliver glad i skolen, samt hvordan eleven, forældrene og skolen sammen kan sikre det gode resultat.

Det får du bl.a. med hjem

  • Beskrivelse og forståelse af skolevægring
  • Viden om sammenhængen omkring autisme og ADHD og skolevægring
  • Bud på, hvilke indsatser, der skal til, for at få eleven tilbage i skole

Det vil blive et både livligt og vedrørende oplæg. Endvidere vil du som tilhører formodentlig få rig mulighed for at genkende de udfordringer du selv har stået i, og vil her få adgang til nye erkendelser, med deraf følgende mulighed for at reflektere nyt, i forhold til din daglige praksis.

Seminaret er gratis, men kræver tilmelding. Din tilmelding er først gældende, når du modtager en bekræftelse fra Olivia Danmark.

Arrangementet henvender sig til dig, der arbejder på børnehandicapområdet i kommunen eller regionen.

Jan Have Odgaard, der er indehaver af JHO Consult, har mere end 20 års praksiserfaring fra arbejdet med børn, unge og voksne med neurologiske handicap. Han er selv udredt med ADHD, og har sammen med sin kone og samarbejdspartner, der har ASF og ADHD, skabt en relevant måde at formidle viden og bud på praksis til professionelle, der selv arbejder i direkte kontakt med borgere, der har neurologiske handicap.

Flere begivenheder

06 nov

Indhold og grænseflader mellem socialpædagogisk støtte, personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85 (Aalborg)

 

Olivia Danmark inviterer til gratis fagligt seminar, denne gang i samarbejde med Ankestyrelsen og med fokus på servicelovens §§ 83 og 85.

På seminaret vil vi komme ind på indhold og grænseflader mellem socialpædagogisk støtte, personlig pleje og praktisk hjælp samt hvornår der skal søges om værgemål for at Ankestyrelsen kan behandle klager fra borgere, som ikke kognitivt er i stand til at klage. 

12 nov

Autisme og personlighedsforstyrrelse - forståelse, strategier og støttebehov (Silkeborg)

 

Olivia Danmark inviterer til gratis fagligt seminar, denne gang med fokus på autisme og personlighedsforstyrrelse. Oplægget tager udgangspunkt i de udfordringer, der opstår når borgeren har autisme og personlighedsforstyrrelse samtidig, samt de årsager, der er medvirkende til at personlighedsforstyrrelsen opstår og hvordan den påvirker den medfødte autisme.